Granit har mange fordele
En bordplade i granit har flere fordele, som gør det til et godt materialevalg til køkkenet.
Granit er slidstærkt og derfor perfekt til hverdagen i køkkenet, samtidig er det praktisk, da granitbordpladen er nem at rengøre og holde pæn.
Sidst men ikke mindst giver granit et eksklusivt look og tager sig smukt ud i et køkken.
Invitér naturen ind i køkkenet med en granitbordplade
Få en unik granitbordplade
Alle granitbordplader har forskellige nuancer og mønstre, som gør hver bordplade unik. Det skyldes, at granit er et naturmateriale, som bogstaveligt talt bliver hugget ud af en klippe.
En anden ikke uvæsentlig egenskab er, at granit passer til de fleste design og materialer. Granit fås både med et rødt, blåt eller sort skær, og hos Designa har vi flere typer granit at vælge mellem.
Hvad koster en granitbordplade?
Den høje kvalitet og det unikke udseende afspejler sig også i prisen på granitbordpladen, som befinder sig i den eksklusive ende. Til gengæld får du en bordplade, der holder hele livet.
Perfekt til hverdagsbrug
Granit er et hårdt materiale, som gør det til et praktisk valg til køkkenet, hvor der skal være plads til hverdagen.
Du behøver ikke at bekymre dig om, at der ligger vand i længere tid, eller om du kommer til at sætte noget hårdt ned på bordpladen - den skal nok holde.
Selvom granit er modstandsdygtigt og til en vis grad varmeresistent, skal du benytte bordskånere under varme genstande.
Vi anbefaler også, at du altid bruger et skærebræt, så du skåner bordpladen og undgår eventuelle skader.
Vælg en unik granitbordplade
Skab et eksklusivt og levende look
Har du svært ved at vælge mellem de mange bordpladematerialer? Så kan du overveje at kombinere materialerne.
Du kan eksempelvis vælge en køkkenø med granitbordplade og give resten af køkkenet en bordplade i massivt træ. De to naturmaterialer tager sig godt ud sammen, og skaber et eksklusivt og levende look i køkkenet.
Nem at rengøre og vedligeholde
Granitbordpladen er nem at rengøre og vedligeholde. Til daglig skal du bare forkæle den med en blød klud eller svamp og et mildt rengøringsmiddel. Undgå skurepulver, ståluld eller andre slibende midler, da de kan ridse overfladen.
Du kan holde granitten ekstra flot, hvis du med jævne mellemrum mætter den med det plejeprodukt, som producenten anbefaler, og følger anvisningerne.
Hold stærke kemikalier, syrer (f.eks. citron- eller eddikesyre) og baser (f.eks. ammoniak) væk fra din granitbordplade, da de kan ætse overfladen og ødelægge forseglingen.
Ved at følge disse enkle råd til vedligeholdelse og pleje kan du sikre, at din granitbordplade forbliver smuk og holdbar i mange år fremover
}
}