To overvejelser, når du vælger greb
Når du skal have et nyt køkken, er der flere ting, du skal overveje. For de fleste er valg af køkkengreb ikke det vigtigste punkt i køkkenplanlægningen. Alligevel er der især to ting, du skal tage højde for, når du vælger nye køkkengreb:
Hvilken køkkenstil skal grebene passe til?
Hvordan er dine arbejdsgange i køkkenet?
Dit valg af greb til køkkenet har ikke blot betydning for helhedsindtrykket, men også for den daglige gang i køkkenet.
Tag hånd om detaljerne
Hvilke greb passer til din stil?
Smag er forskellig. Heldigvis. Derfor er der heller ikke en bestemt type køkkengreb, som passer til en specifik køkkenstil – det er, og vil altid være, en smagssag.
En fordel ved omhyggeligt at vælge greb til køkkenet er dog, at de har en overraskende stor betydning for det samlede udtryk. Det betyder, at du kan understrege din stil i køkkenet, uanset om din stil er farverig, klassisk eller landlig.
Hvordan bruger du køkkenet?
Tænk gerne over, hvordan du bruger dit køkken, når du vælger køkkengreb. Skal du ofte i et tungt højskab? Har du en tung skuffe, hvor du opbevarer alt porcelænet? Eller har du et ønske om hvidevarer, hvor køleskabslågen er en integreret del af køkkendesignet?
Hvis det er tilfældet, er det ikke altid hensigtsmæssigt med et lille knopgreb. I stedet skal du vælge et køkkengreb med et større håndtag, som bedre egner sig til lågens vægt.
Perfekt til fornyelse
Køkkengreb i forskellige stilarter og materialer
Hos Designa er der frit valg på alle hylder, når det gælder greb til dit køkken. Bølgegreb, knopgreb, stanggreb – eller måske en minimalistisk profilskinne. Vi har et stort udvalg af greb i forskellige stilarter så uanset, om du er til den klassiske, romantiske, moderne eller minimalistiske stil, kan du finde køkkengreb, der passer til.
Vores greb findes i forskellige materialer som f.eks. stål, aluminium, messing, træ og læder, så du kan få præcis det udtryk, der fuldender dit køkkens design.
Du kan selvfølgelig bruge vores greb til både køkken, bad og garderobe og på den måde skabe sammenhæng i din boligindretning.
Skab sammenhæng i boligen
Det er ikke blot i køkkenet, at greb er et effektivt værktøj til at modernisere boligen. Det samme gælder for badeværelset og garderoben. Overvej derfor, om det vil give mening også at skifte greb de steder. Det skaber en sammenhæng i boligindretningen og er både prisvenligt, effektfuldt og overkommeligt.
Ønsker du hjælp til indretningen, kan du bestille et uforpligtende møde med en af vores indretningseksperter.
}
}