Vælg praktiske skuffer
Det skal være nemt at finde de redskaber, du skal bruge i køkkenet, og de skal helst ligge det samme sted hver gang.
Med en overskuelig skuffeindretning har du alt, du skal bruge indenfor rækkevidde. Du undgår i modsætning til hyldeskabe, at du skal ned på alle fire for at få fat i et fad, der er endt bagerst i skabet.
Skuffer skal give overblik, og din indretning af køkkenskufferne spiller en betydelig rolle for arbejdsglæden i køkkenet.
Forskellige skuffer, forskellige muligheder
For at du får den optimale skuffeindretning, har vi gennemtænkt vores skuffeelementer, så de udnytter hver en centimeter i skuffen. Med en kombination af elementerne får du plads til både proptrækker, saks, hvidløgspresser og alle de ting, du bruger mest.
01
Indret skuffen med eg
Eg er et materiale, der giver et eksklusivt look og rene linjer. Vælger du skuffeelementer i eg, kan du ikke undgå at blive glad, hver gang du åbner skufferne. Det er et godt valg til dig, der ikke vil gå på kompromis med detaljerne.
02
Vælg et fleksibelt skuffesystem
Med indsatserne fra vores ORGALINE-serie får du en fleksibel skuffeindretning, hvor du selv definerer størrelsen på inddelingerne. Med fuldudtræk får du plads til alt fra knive og gafler til nøgler og pung. Serien er udformet i stålbakker, som giver et moderne utryk
03
Den prisbevidste skuffeindretning
Er du på udkig efter en praktisk og prisvenlig skuffeindretning, er vores skuffeindsatser i hård plast det oplagte valg. Med de foruddefinerede rum er din opgave blot at vælge i hvilke rum, de forskellige ting skal placeres.
04
Tag højde for arbejdsstationerne
Du opnår det bedste flow i køkkenet, hvis du tager højde for tre arbejdsstationer; skære, skylle og stege, når du indretter dine køkkenskuffer.
Hav eventuelt en kolonialskuffe med krydderier og en skuffe med paletter og grydeskeer tæt på kogepladen, og lad dine knive være tæt på din skærestation
05
Tænk over dine køkkengreb
Det er ikke kun en gennemtænkt indretning af dine køkkenskuffer, der har betydning for arbejdsgangen i køkkenet. Dit valg af greb spiller også en stor rolle, da placeringen af greb både påvirker udtrykket, men i særdeleshed også funktionaliteten i dit køkken.
06
Gennemtænkte hverdagsdetaljer
Det er ikke meget, der skal til, før du mærker en betydelig forskel i køkkenet. Overvej om du skal have et affaldssystem i optimal arbejdshøjde. Placerer du en affaldsspand tæt på din skærestation, kan du nemt skubbe grøntsagsrester i skraldespanden, uden det falder på gulvet. Det er en af de små, gennemtænke detaljer, der øger din arbejdsglæde.
Få hjælp til at vælge
Det er små detaljer, der gør forskellen i hverdagen. Når du vælger et Designa køkken, er det dig, der er designeren. Vores indretningseksperter står altid klar til at hjælpe og vejlede dig.
}
}