Indret med en køkkenø
Vi forstår dig godt. Det åbne og fritstående køkken med en køkkenø er populært - og med god grund. Køkkenøen passer nemlig perfekt til den afslappede danske livsstil, hvor familie, venner, hygge og socialt samvær er i centrum.
Vi lever i stigende grad vores liv i køkkenet.
Derfor skal der være plads til det hele.
Plads til at ungerne kan hænge ud og lave lektier, mens du skræller kartofler.
Plads til at nyde et glas vin og hyggesnakke med vennerne, mens I forbereder middagen. Plads til at bage, anrette eller gi’ den ekstra gas med madlavningen i weekenden.
Indrettet med et par barstole bliver køkkenøen hurtigt hele familiens yndlingssted at hænge ud og dele dagens oplevelser.
Køkkenøen er for dig, der vil kombinere madlavning med socialt samvær.
Få plads til det hele – og mere til
Masser af plads er en luksus. Men det handler ikke nødvendigvis om antal m2 men om, hvordan du udnytter de m2, du har.
Med en køkkenø får du både mere bordplads, mulighed for ekstra siddepladser og mere arbejdsplads i køkkenet. Vigtigst af alt, får du plads til at familie og venner kan lave mad sammen.
Men hvordan indretter du det optimale køkken med en køkkenø?
Lad os inspirere og hjælpe dig med at finde den helt optimale løsning til dit køkken!
Fem fordele ved en fritstående køkkenø
Med en køkkenø får du nemlig plads til både madlavning, hygge og socialt samvær i dit køkken.
Derfor bliver køkkenøen også hurtigt hjemmets oplagte mødested og er helt perfekt, når I er flere, der laver mad sammen.
01
Plads til socialt samværd
Gør køkkenet mere socialt og giver plads til, at flere kan lave mad sammen.
02
Bedre arbejdszoner
Reducerer afstanden mellem de forskellige zoner i køkkenet og skaber et bedre arbejdsflow.
03
Børn og voksnes samlingssted
Skaber et naturligt samlingssted, hvor børn og voksne kan dyrke fællesskabet
04
Mere plads til forskellige formål
Giver mere plads til f.eks. afsætning, madlavning, bagning eller opbevaring
05
Naturlig opdeling
Skaber en naturlig opdeling mellem køkken og spisestue.
Har du plads til et fritstående køkken?
Du kommer ikke udenom, at en køkkenø kræver godt med plads, hvis den skal fungere optimalt i dit køkken. I skal ikke gå i vejen for hinanden, og der skal være god plads til at åbne skuffer og skabe. Men hvor meget plads kræver en køkkenø egentlig?
En god tommelfingerregel er, at der skal være minimum 100 – 120 cm mellem køkkenøen og andet fast inventar i køkkenet – f.eks. det stationære køkkenbord, vægge og skabe. På den måde sikrer du, at der er nok bevægelsesfrihed, når du arbejder og bevæger dig rundt i køkkenet.
Størrelsen på din køkkenø afhænger af, hvor mange funktioner den skal rumme. Vil du f.eks. både have kogeplade, håndvask, god arbejdsplads og måske et par siddepladser i en køkkenø, kræver det en vis længde. For både håndvask og kogeplade gælder det, at du skal regne med minimum 45-60 cm afsætningsplads på hver side.
Vil du have skabs- hylde- eller skuffeplads hele vejen rundt om køkkenøen, kræver det, at køkkenøen er mindst 100 cm i dybden.
Er du i tvivl, om du har plads til en køkkenø? Book et uforpligtende køkkenmøde.
Den svævende køkkenø
Hos Designa har vi skabt en ganske særlig ø, som rejser sig fra jorden i et enkelt, nordisk udtryk. Ja, den er nærmest svævende.
Brug timevis af gode, sociale og gastronomiske stunder – i svævende, smukt selskab med en helt ny måde at tænke køkkenø på.
Indretning med en køkkenø
En køkkenø fungerer mest optimalt i et åbent køkken-alrum med forbindelse til stue eller spisestue. Formen på dit køkken har også betydning for, om det er egnet til at rumme en køkkenø. Et ensidet køkken, et vinkelkøkken eller et u-formet køkken egner sig rigtig godt til indretning med en køkkenø.
Har du derimod et meget lille eller smalt køkken, er det svært at få plads til en fast køkkenø. Her kan du i stedet overveje en halvø, som minder meget om en køkkenø, men kræver mindre plads.
Alternativt kan du overveje, om du skal have en mobil køkkenø. En mobil køkkenø giver dig mulighed for at rulle ekstra arbejds- eller serveringsplads frem, når der er brug for det. Du skal dog sørge for, at der er plads til at sætte køkkenøen på plads op ad en ledig væg, når den ikke er i brug.
Er du i tvivl, om formen på dit køkken egner sig til en køkkenø? Book et uforpligtende indretningsbesøg.
01
Køkkenø med køkkenvask
Hvis du ønsker at placere din køkkenvask på køkkenøen, skal du sikre dig, at der er mulighed for at føre afløb over til køkkenøen.
Vælger du en køkkenø med vask, er det oplagt også at placere opvaskemaskinen i køkkenøen, så du nemt kan skylle af og sætte service i maskinen i samme bevægelse.
Sørg for, at der er god afsætningsplads på begge sider af vasken. Du skal regne med, at der skal være minimum 45-60 cm plads på hver side af vasken.
02
Kogeøen - køkkenø med kogeplade
Forskellen på en køkkenø og en kogeø er enkel: Kogeøen er en køkkenø med en kogeplade i bordpladen.
Ved at placere kogepladen på køkkenøen bliver madlavningen mere central og social, så hele familien kan være med og hygge sig, mens der laves mad. Husk, at en kogeø kræver god plads på begge sider af kogepladen – minimum 45-60 cm – til både gryder og skæring af grøntsager.
En kogeø med komfur kræver også en emhætte. Ønsker du at undgå en hængende emhætte, kan du vælge en loftsinstallation eller en kogeplade med indbygget emhætte.
03
Køkkenø med siddeplads
Er du også til hyggelige samtaler og samvær, mens der laves mad? Så er en køkkenø med siddeplads ideel. Her kan ungerne lave lektier, de voksne arbejde eller nyde et glas vin.
Du kan vælge forskellige løsninger til siddepladsen – en forhøjet bardisk, en bordplade der strækker sig ud over øen, eller en forlængelse af køkkenøen med et andet materiale for at opdele zonerne.
Husk at give plads til stole under bordet, så de nemt kan skubbes ind, når de ikke er i brug. Beregn ca. 60 cm pr. person til siddepladsen, og sørg for god benplads under bordet, både til store og små.
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}
}