
Rækkehuse med udsigt
Lillebælt Gruppen A/S har netop opført 18 rækkehuse i to plan smukt placeret ved Akelejehaven i Middelfart; blot et ejendomsmæglerstenkast fra Lillebælt (400 meter).
Enkelte lejligheder kan fra 1. sal ane udsigten til både den nye og den gamle Lillebæltsbro, og du skal blot 10 skridt ned ad vejen for at nyde den fulde udsigt.
Designa leverer interiør
Interiøret er fra Designa, og det består af køkken, badeværelse i stueplan og på 1. sal samt garderobeskabe i tre værelser.
Det er smukke stilfulde lejligheder med både forhave, baghave, redskabsrum og egen parkering.



Klar til flere af slagsen
Akelejehaven er det fjerde projekt, som Per Juhl, medejer af Designa Odense, Vejle og Esbjerg har gennemført i et altid fremragende samarbejde med projektleder Gudmundur Ørn Gudmundsson, Lillebælt Gruppen A/S.
Vi står bestemt klar til flere samarbejder af slagsen.


JBH Ejendomme står for udlejningen, og alle boliger er allerede udlejet.
Indflytning påbegyndes i uge 46, så alle nye lejere kan nå fint på plads til at fejre den skønneste jul i de nye hjem.
Kontakt en erhvervsrådgiver i dit nærområde

