Designa har været leverandør til det raffinerede projektbyggeri Terrasserne på Amager i København.
Her er 36 eksklusive lejelejligheder i bedste liebhaverånd opført og udstyret med specialdesignede, eksklusive køkkenløsninger.
Liebhaveri på kanten af Fælleden
Omgivet af fred og ro ligger Terrasserne velplaceret i sweetspottet mellem Amagers naturskønne Fælled, det forfriskende Bryggebad og Islands Brygges bus- og metroforbindelser. Her får man det bedste af begge verdener – idylliske omgivelser og nem adgang til bylivets faciliteter.
Formålet med projektbyggeriet: Lejeboliger på liebhaver-niveau!
Standardiserede, billige løsninger har måtte vige pladsen for det træfsikre design, kompromisløs kvalitet og en særlig detaljerigdom, der vil forundre og glæde selv den mest kræsne beboer.
Luksus og livsnydelse ned i de mindste detaljer
Kvalitet i alle aspekter af byggeriet
Kvaliteten i detaljen skulle matche kvaliteten i helheden, og dette førte bygherre Christian Ellegaard til Designa Køkken.
"Vi har valgt at lave et nybyggeri, der er anderledes. Kvaliteten er i højsæde, i alle aspekter, hvor andre projektbyggerier måske typisk anvender ”standard” inventar og materialer. Det er ofte ensartede hvide køkkener, hvor man ikke kan kende forskel på, om man er i den ene eller anden lejlighed. Vi vil med andre ord gerne distancere os, også fra de ensartede hvide køkkener.”
- Christian Ellegaard, bygherre.
Køkkener fra øverste hylde
I samarbejde med Terrasserne ApS var barren for køkkenernes kvalitet, æstetik og livsnydelse på himmelflugt. Intet problem for Designa.
Køkkenet er den enkelte lejligheds livsrum, hvor der er søgt et elegant balancepunkt mellem den sorte farve samt varmen og taktiliteten fra egetræet. Maskulinitet med et strejf af den vilde natur.
Her finder man ægte egetræsfingertapninger fra Nature by Designa kollektionen, som kontrasterer til en mørk granitbordplade, sort blanco vask og silkebløde, matte fronter fra Designas Silk kollektionen. Respekten for det udsøgte design og kærligheden til udsøgte materialer er til at tage og føle på.
Omstillingsparat og fleksibelt samarbejde
Bygherre påpeger desuden, at Designa som samarbejdspartner har udvist omstillingsparathed og imødekommet ønsker og særbehov med stor fleksibilitet.
For Designa betyder det rigtig meget at få lov at være med på et så særligt projekt som Terrasserne.
“Hos Designa lægger vi vægt på at have en god dialog og et velfungerende samarbejde med bygherre. Som køkkenleverandør på byggeprojekter fungerer vi derfor som en aktiv medspiller og samarbejdspartner i forhold til at finde de ideelle, smarte og bæredygtige løsninger.”
- Christian W. Johansen, indehaver og erhvervschef Designa København.
Materialevalg
Her følger en liste over byggestenene til de eksklusive køkkener på Artillerivej:
- Granit bordplader
- Ovn monteret i højder
- Quooker i alle lejligheder
- Sort blanco vask
- Fingertappede egetræs-skuffer
- Miele hårde hvidevarer
- Inddækning over køkkenskabe mod loft
Kontakt
Står du med et erhvervsprojekt, som involverer en professionel sparringspartner og leverandør på køkken-, bad,- og garderobeløsninger? Kvaliteten af vores service og ekspertise er kompromisløs, uanset omfanget af dit byggeprojekt.
Kontakt vores markedschef. Han hjælper gerne med at finde den rette lokale kontaktperson.
Jan Lund Darø
Market Director
Tlf: +4525750140
E-mail: jld@designa.dk