Hvilken bordplade skal jeg vælge til køkkenet?
Inden du stiller dig selv det spørgsmål, så vil vi gerne starte med at spørge: Hvordan bruger du dit køkken?
Når du skal finde den rette bordplade, skal du tage stilling til, hvordan du vil bruge dit køkken. Er det vigtigt, at den er varmebestandig? Skal den være ridsefast? Eller let at rengøre?
Der er ikke en bordplade, der er helt vedligeholdelsesfri. Til gengæld har hvert materiale sine positive egenskaber og i visse tilfælde begrænsninger, som gør dét materiale til den rette bordplade for dig.
Nedenfor får du en gennemgang af 9 populære bordpladematerialer, og hvis du ønsker endnu mere information, så ræk endelig ud til din Designa butik, book et møde og hør mere.
Se mulighederne
Flere bud på bordplader
Der findes mange typer bordplader - også flere end nævnt ovenfor.
Vi guider dig gerne igennem valget af bordplade til dit køkken.
01
Kompakt laminat bordplade
Stærk, komprimeret bordplade. Modstandsdygtig over for dagligdagens stød og slag. Bordpladen er stort set vedligeholdelsesfri og særdeles nem at holde ren. Denne bordplade er trinnet over laminatbordpladen kvalitets- og prismæssigt.
02
Stålbordplade
Stål er et super solidt, råt og modstandsdygtigt valg til bordpladen. Udtrykket er enkelt og moderne. Fordelene er mange - overfladen tåler varme, er nem at rengøre, er super slidstærk og hygiejnisk. Prisen er i den høje ende af skalaen.
03
FormaCor bordplade
Er et Solid Surface-kompositmateriale med en eksklusiv, mat overflade. FormaCor-bordplader kan leveres i forskellige farver og nuancer, og samlinger kan laves, så de næsten ikke ses. Tåler ikke varme genstande.
Hver køkkenbordplade har sine fordele og begrænsninger. Få et overblik over dine muligheder.
Ikke to køkkener er ens
Når du skal vælge din køkkenbordplade, skal du finde den rette balance mellem ønsker og behov. Det er ikke nødvendigvis et svar, der er givet på forhånd. Nogle foretrækker en prisvenlig løsning, mens andre er til unikt design i en eksklusiv kvalitet. Intet er hverken rigtigt eller forkert.
Hos Designa har vi et bredt sortiment inden for bordpladeløsninger. Det gør også, at du kan få en individuel løsning, der passer til rammerne om dit liv.
01
Det økonomiske valg
En bordplade i laminat har en slidstærk og helt lukket overflade, hvor fugt ikke trænger ind. Det gør samtidig laminat til en bordplade, der ikke kræver meget vedligeholdelse. Er du på udkig efter en prisvenlig bordplade til køkkenet, der fås i en bred pallette af farver og mønstre, kan en bordplade i laminat meget vel være det perfekte match for dig.
02
Det praktiske valg
Dej på køkkenbordet, når du laver hjemmebagte boller. Rødbedesaft på bordpladen, når du presser juice. Assistance fra de mindste til at lave aftensmaden. Der kan være mange grunde til, at en praktisk bordplade er den optimale løsning for dig. Hvis det er tilfældet, kan en bordplade i granit eller Dekton® begge være oplagte valg.
03
Det æstetiske valg
Smag er forskellig. Heldigvis. Alligevel er der nogle bordplader, som er mere tidløse og klassiske end andre. Det er en bordplade i massivt træ et godt eksempel på. Massivt træ udstråler varme, som skaber hyggelige rammer om livet i dit køkken – endda uanset om din stil er minimalistisk, klassisk eller romantisk.
Bordpladen er en stor del af budgettet
Dit valg af bordplade kan udgøre en stor del af det samlede køkkenbudget. Faktisk er det ikke usædvanligt, at prisen på køkkenbordpladen er på niveau eller overstiger resten af køkkenets pris.
Har du forelsket dig i en af de pristunge bordplader, såsom Dekton® eller komposit, kan det være nødvendigt at give luft i budgettet andre steder. Det kan eksempelvis være ved at genbruge dine nuværende hårde hvidevarer.
Lad vores eksperter hjælpe dig
Hvis du endnu ikke er sikker på, hvilken køkkenbordplade du skal vælge, kan du altid få hjælp af en af vores indretningseksperter. I samråd med eksperten kan du få gode råd og sammen finde frem til den bordplade, der passer til dit budget, ønsker og behov.
}
}