lyserødt køkken

Vedligeholdelse
af malede fronter

Sådan får du dine lakerede køkkenlåger til at stå flotte mange år ud i fremtiden

Hvordan er mine malede fronter behandlet?

Designas malede fronter fås i to variationer: UV-lakerede og lakerede med 2-komponent polyurethanlak.

UV-lak påføres ved hjælp af en valse og hærder næsten øjeblikkeligt. Polyurethanlak påføres derimod med en sprøjte, hvorefter den har en hærdetid, hvor fronterne skal ligge uforstyrret i en tørrezone. I denne fase kan emnerne poleres for at forbedre både farve og glans.

Materialebeskrivelse
Tykkelse: 22 mm

Malet med polyurethan (PU) lak på MDF-plade, med hvid bagside. Med afrundet kant.

Hos Designa kan du selvfølge vælge mellem flere flotte farver, hvis du ønsker malede fronter. 

Læs mere om køkkenlåger
grafik af græs
hvidt malet køkken

Rengøring og vedligehold

Brug aldrig sæbespåner eller brun sæbe på dine malede fronter. ​Organiske opløsningsmidler og vaskeskind kan forårsage striber og frarådes generelt.

Højkvalitets lak opnår sin fulde stabilitet efter komplet hærdning. I løbet af de første 4 uger skal du beskytte fronterne mod kontakt med vand, alkohol eller materialer, der kan forårsage ridser osv. I denne periode skal de lakerede overflader kun aftørres med en blød, fnugfri klud. Undlad også at gnide på overfladen, da det kan gøre en mat lak skinnende og samtidig gøre lakken statisk ladet, hvilket tiltrækker mere støv. Efter cirka 4 uger kan du udføre almindelig overfladerengøring.

Hos din lokale Designa butik kan du købe Front Cleaner, FC12, som er vores specialprodukt til den daglige vedligehold af dine køkkenfronter. 

1. Til rengøring i dagligdagen skal du bruge en ren klud, opvredet i lunken vand med lidt opvaskemiddel.

2. Vask efter med en ren klud opvredet i rent vand for at fjerne eventuelle rester af rengøringsmiddel. Det forhindrer dannelsen af striber.

3. Sørg for at tørre overfladen efterfølgende med en blød, fnugfri bomuldsklud.

4. Fjern altid spildte væsker med det samme. 

 

grafik af køkken
grønt køkken

Har du spørgsmål til dit køkken?

Har du stadig spørgsmål til vedligehold af dit Designa køkken? Du er altid velkommen til at række ud til din nærmeste Designa butik.

Vores køkkenkonsulenter er passionerede fagnørder, og de ved utrolig meget om vores sortiment og produktmaterialer. De er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til vedligehold. 

Find butik
grafik af køkken
køkkenmøde