Køkkenøen letter fra jorden
En helt nytænkt køkkenø ser dagens lys hos Designa.
Vi har gentænkt den traditionelle køkkenø ved at hæve den fra gulvet og skabe en ø, som rejser sig fra jorden i et enkelt, nordisk udtryk. Ja, den er nærmest svævende.
Brug timevis af gode, sociale og gastronomiske stunder – i svævende, smukt selskab med en helt ny måde at tænke køkkenø på.
Samlingspunktet for familien om det gode køkkenliv har fået et utraditionelt løft. Bogstavelig talt.
Den svæver. Hvordan er det muligt?
Øen hviler på en central piedestal, der er diskret placeret under øen. Det giver et stilrent indtryk af, at øen svæver elegant og graciøst i rummet samtidig med, at den er urokkelig.
Om øen kan finde på at tippe? Nej, for øen er bygget op omkring et massivt stålstativ, som monteres i en støbeklods i beton. Det er også herigennem, at vand og el monteres.
Faktisk, så ser man ikke piedestalen, når køkkenet er monteret i hjemmet, da man sjældent vil stå længere fra øen, end at den ser 100% svævende ud. Besøg din Designabutik og oplev effekten!
Hvordan skal din køkkenø se ud?
Hvad der er hjertevarmt for dig, er det ikke nødvendigvis for din nabo. Vi har alle vidt forskellig smag - og heldigvis for det!
Du bestemmer helt selv, hvordan du ønsker at style din svævende køkkenø. Både bordplade og fronter fås i alle de populære designserier fra Designa: Nature, Color, Classic, Modern og Silk.
Der er med andre ord frit valg på alle Designas hylder - den svævende køkkenø fås med alle vores fronter.
Køkkenøen har en dybde på 130 cm og kommer i bredder på henholdsvis 200, 240 og 300 cm.
Brigitte Kürzel
Alle brænder for at gøre en forskel, og vi går altid hele vejen for at yde en indsats udover det normale. Vi har i designteamet insisteret på at skabe en next level køkkenø, der med sit svævende og unikke design bringer lys og lethed ind i rummet.
Kom med…
Hos Designa skaber vi rammerne for et dejligt og nærværende køkkenliv. Betyder det et åbent, indbydende køkkenrum? Eller betyder det isoleret køkkenmiljø for madspecialisten, der vil have fordybelsesro? Det rigtige svar afhænger helt og holdent af dig og dit behov i køkkenet.
Sammen designer vi de perfekte rammer for dit nye køkken ved at spørge ind til jeres hverdag, rammer og behov.
Hvordan skal jeres køkkenvask tage sig ud? Skal det være dobbelt- eller enkeltvask? Og hvad med de nye køkkenlåger. Er der mange fedtede og nysgerrige fingre, som vandrer rundt på greb og låger? Giver det bedst mening med eller uden køkkengreb?
Det og meget mere spørger vi ind til, når vi i fællesskab designer og bygger jeres nye køkken, som i de fleste familier også er hjemmets hjerterum og samlingspunkt.
}
}